Fra 1. oktober 2023 kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er fyldt 65 år, er gravid i 2. eller 3. trimester, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko. Der kan samtidig vaccineres mod COVID 19. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza. Hidtil har din praktiserende læge kunnet tilbyde disse vaccinationer, men i år har myndighederne besluttet, at vaccinationerne i stedet tilbydes i regionale vaccinationscentre og hos andre private aktører. Vi beklager, at vi derfor ikke kan vaccinere, som vi plejer.
Tid kan bestilles på www.vacciner.dk eller Telefon: 38 64 99 00